Voksne og børn kan se frem til en times ekstra kvalitetstid med hinanden om ugen, som styrker nærværet yderligere mellem forældre og barn. Der kommer sved på panden, smil på læberne og ikke mindst træning af grundmotoriske færdigheder i form af løb, trille, svinge, hoppe, krybe, balancetræning, hinke, kravle, kaste og klatre - samt begynde springteknik. Med forældrenes hjælp fylder vi gymnastiksalen med spændende baner af redskaber, der varieres gennem sæsonen - og er tilpasset børnenes niveau. Vi kommer også igennem nogle forskellige lege og bruger generelt fantasien i vores træning.