Vi fortsætter vores nye springgymnastik hold, Solsikkeholdet. Holdet henvender sig til børn med et usynligt handicap eller udfordring. Det kan f.eks. være med diagnoser indenfor autismespektret eller andre udfordringer. Det er for børn i alderen 8-15 år.
På dette hold vil vi tilbyde fysisk udfoldelse i rigtige gymnastik og spring omgivelser. Vi har fokus på, at der skal være plads til alle, og at vi har det sjovt og trygt. Timerne vil være bygget op med opvarmning, der vil være genkendelig fra gang til gang samt øvelser, der styrker balance, koordinering mm. Derud over vil der være spring på bane, enten airtrack eller trampolin. Til sidst i træningen vil der ofte være udstrækning, smidighedstræning og afslapning.
Vi vil opbygge træningsforholdene til børnenes individuelle evner og særlige behov med det formål, at børnene kan opleve glæde, udfordring og udvikling ved fysisk aktivitet. Det er et hold uden forældre, men det er vigtigt, at børnene føler sig trykke inden, vi sender forældre ud i omklædningsrummet.
Holdet kører som andre gymnastikhold. Men på dette hold er det et krav om, at barnet har været til en prøvetime før tilmelding. Trænerne vil her vurdere om barnet passer ind på holdet, så alle får en god oplevelse. BARNET SKAL DERFOR IKKE TILMELDES VIA HJEMMESIDEN, men kontakt Minka på minka@higym.dk ved spørgsmål og aftale om en prøvetime.